Ferskenvejens gadefest.
Gadefesten på Ferskenvej finder sted hvert år lørdag i uge 33. Denne uge er fastlagt, for at vi alle i god tid kan reservere denne lørdag i vores kalender netop til gadefesten. Skulle det uheldige ske, at uge 33 ikke er optimal for Ferskenvejens gadefest et år, så melder vi ud til Jer alle i god tid.
Dette betyder også, at Ferskenvejens Party Telt er reserveret til gadefestens formål i uge 33 hvert år. Da vi nu har skaffet vores eget Party Telt, skal vi ikke fremover betale for leje af telt ved hver gadefest. Uanset om man er medlem af Ferskenvejens Party Telt eller ej, er beløbet for de fremtidige gadefester ens for alle. Der skal IKKE betales for leje af Ferskenvejens Party Telt til Ferskenvejens gadefester.
Skulle du have behov for at leje teltet på andre tidspunkter af året end lige i uge 33, er du velkommen til at kontakte Ferskenvejens Party Telt.